1. Ingen vej ud

At være spærret inde i overfladen af sig selv, fordi man er bange for, at det der dukker op nedenunder, destruerer én fuldstændig, er ét af det mest pinefulde sted, et menneske kan befinde sig. 

Det kan opleves forskelligt fra menneske til menneske, hvordan det er at være fanget i en “ingen vej ud” tilstand. Angst og depression er de typiske sindstilstande, der følger.

Jeg er af den overbevisning, er der findes en indre NØGLE til at bryde ”ingen vej ud”, så der kommer lys og retning igen. Denne nøgle er helt individuel. Men den er næsten altid knyttet sammen med KÆRLIGHED – ønsket om kærlighed, angsten for kærligheden, indestængt kærlighed… 

På denne måde er dette eksempel, som vi skal følge nedenfor, trods al hendes individualitet, alligevel også arketypisk, og jeg er sikker på, at de fleste læsere kan genkende elementer fra sig selv i eksemplet. Det ses, hvordan denne “ingen vej ud” hænger sammen med et tankespind, som kvinden har fået lavet for sig selv. Da hun får “lagt kabalen” anderledes, udfoldes kærligheden…

Fortællingen skifter mellem mine noter fra samtaler, hendes mails gennem forløbet og mine mailsvar. 

For at eksemplificere, hvor intenst et forløb kan være, hvad angår at finde “sin forløsende nøgle”, har jeg sat datoer på. Forløbet, der beskrives her, er præcis en måned. 4 samtaler i starten af året: 4.1., 11.1., 26.1., 5.2. – og en hel del mail-kommunikation. 

Det kan selvfølgelig også gå væsentlig langsommere, men dels er Gitte som type uhensigtsmæssigt utålmodig – men hensigtsmæssigt fokuseret. Dels var hun stærkt motiveret for at forandre sin tilstand, så modstand mod forandring blev ikke en parameter i dette forløb. 

Af læsevenlighedshensyn er Gittes mails skrevet med blå skrift, så det er tydeligt, hvornår hun skriver, og hvornår jeg responderer. Al sort skrift er mine svar, iagttagelser og analyser. 

Kvinden, 35 år gammel, gift, 2 børn, sidder i en erhvervsmæssig position, så vi finder det passende, at hun forbliver anonym. Navnet Gitte er pseudonym.

Gitte har været tæt medlæser på alt, jeg har skrevet, og hun har godkendt den endelige fortælling.