10. Fremskridt, tilbageskridt - og det lange seje træk

Man kan ikke gennemtvinge et helt nyt mindset af kun positive tanker. Alle mennesker har lys og skygge i sig. Men man kan på den lange bane lære at vælge lyset frem for mørket. Gitte og jeg fortsætter samarbejdet i mindst to-tre måneder endnu, med 2-3 uger mellem vore møder. Dette med henblik på at holde hende fast i intentionen om det mere lysfyldte mindset. Der vil givetvis også komme tilbagefald, som vi sammen arbejder os igennem med den nye bevidsthed som kontekstuel ramme for at forstå, hvad der sker.

Et forløb som Gittes er todelt i form af, at den akutte angst-behandling er intensiv og kortvarig. I Gittes tilfælde blev den mere håndterbar efter ca. en måneds behandling. Det lange seje træk omhandler selve tankestrukturen, tankernes forandring – fra fortrinsvis at tænke negative og risiko-betonede tanker, til at tænke positive, opbyggende tanker. Dét er noget, der sker over en væsentlig længere periode for de flestes vedkommende.

En eksistentiel kontakt

På publiceringstidspunktet af case-fortællingen på Time2be-platformen er Gitte kommet hos mig i ca. 1½ år (2013). I det første halve år med 2-4 uger mellem. I yderligere et halvt års tid kom hun ca. en gang om måneden, og det sidste halve år har hun kun været hos mig to gange for det, hun selv kalder ”kursjustering”. Gitte er ikke blevet til ”et nyt menneske”; det behøver hun bestemt heller ikke, for hun er alt rigeligt i det, hun ér. Men hun har fået has på sit negative mindset, så de risikobetonede tanker dels er blevet færre, dels håndterer hun dem med en registrerende og overskudsbetonet indfaldsvinkel, så de ikke får lov at dominere, når de popper op. Gitte betragter i dag sig selv som ”helt normal” i ordets positive betydning, fungerer godt på arbejdsmarkedet, ser sig selv som en god mor, hustru og kvinde i øvrigt.

Efter nogle år valgte jeg at printe de væsentligste Time2be-fortællinger (2018). I den forbindelse havde jeg Gitte-fortællingen fremme til nærlæsning igen og vurderede, at den skulle printes. På det tidspunkt var det 6 år siden, at Gitte startede i forløb. Hun kommer stadig med jævne mellemrum, i gennemsnit ca. hvert halve år, for kursjustering og når livet i almindelighed har udfordringer i sig. Det hænder, at ”angsten for angsten” kommer op – og så kigger vi den sammen i øjnene, plukker redskaberne frem fra rygsækken samt kigger på, hvad der i den givne situation og livsfase kan gøres for at tæmme den. 

Men mest af alt er vores relation blevet til, at vi mødes i en ”kloge koner” dialog om de eksistentielle udfordringer, som livet nu engang byder på fra tid til anden.