3. Kroppen snurrer, presser, hamrer, banker - og mailsamtale herom

Gitte begynder at høre, hvad kroppen fortæller

To dage efter vores første samtale, altså d. 6.1., kommer første mail.

Gitte: »Undskyld jeg lige forstyrrer. Først vil jeg lige sige tusind tak for en god samtale i mandags. Den har givet stof til eftertanke. Jeg har lige et spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe med. Jeg formår til tider at holde tankerne væk fra “suppedasen” – men jeg har den der snurrende, pressende, stressende følelse i min brystkasse….det hamrer og banker…. Har du nogen god ide til, hvad der kan hjælpe på det…. Jeg ved godt, der er noget, der skal løses, så det forsvinder hen ad vejen….men er der noget jeg kan gøre her og nu, som du tror kan hjælpe lidt til at slappe af. Jeg har hørt nogen nævne fx zoneterapi….hvad mener du om det? Eller har du andre råd….«

Resten af dette afsnit er mit mail-svar til Gitte:

»Mailen er opfundet for at blive brugt. – Jeg synes, at det er et glimrende kontaktmiddel mellem samtalerne!

Brystkassen, trykken, banken, pressen – det er kraftige signaler fra din krop. Jeg tror, at alle former for “hands on” – zoneterapi, massage, healing kan lette. Og det synes jeg du skal vælge, hvis det bliver for svært at være med. Men uanset om du vælger at gå med det selv, eller du får hands on – så er én ting meget vigtigt, så længe du går i forløb hos mig (og også bagefter):  Det er at høre efter, hvad din krop fortæller dig? Hvilke nuancer af følelser er det, der “råber”?

Prøv måske nærmest at forestille dig, som om der sidder forskellige sub-personligheder (altså dele af dig) derinde og råber om hjælp og forsøger at fortælle noget. Hvilken alder er det aspekt af dig, der sidder derinde? Er der flere aldre af dig? Altså, begynd at “lege” lidt med at forstå det, nærmest som en film eller en historie, der fortæller sig, og hvor din opgave er at LYTTE… Skriv evt. stikord ned, som vi kan arbejde ud fra, når vi ses.

Intet er forbudt at føle! Intet er for barnligt, forkert eller andet. Jo mere vi sammen rummer at høre, hvad din krop fortæller dig, jo mere vil det slippe sit tag i dig.

Jeg indklipper lige en oversigt over forskellige af vore største følelser og lidt tekst herom, der måske kan hjælpe dig til at nuance og specificere, hvad der sker derinde i brystet:

FØLELSESOVERSIGT

Glæde. Begejstret, ellevild af glæde, fornøjet, frydefuld, glædesstrålende, godt tilpas, henrykt, håbefuld, i godt lune, lykkelig, lyksalig, munter, opløftet, opmuntret, optimistisk, tilfreds.

Vrede. Aggressiv, arrig, bitter, fjendtlig, forbitret, fortørnet, gal, galsindet, gnaven, hadefuld, hadsk, harm, harmdirrende, hidsig, irritabel, irriteret, knotten, kolerisk, misfornøjet, mopset, muggen, ondsindet, rasende, stiktosset, sur, voldelig, vred.

Sorg. Bedrøvet, beklemt, bekymret, deprimeret, elendig, forpint, forstemt, fortvivlet, grædefærdig, håbløs, ked af det, knust, mismodig, mistrøstig, modløs, nedbøjet, nedtrykt, pessimistisk, sorgfuld, sort i sindet, sønderknust, sørgmodig, traurig, trist, trøstesløs, ulykkelig.

Frygt. Angst, bange, bekymret, beklemt, bævende, chokeret, frygtsom, nervøs, opskræmt, panisk, ræd, skrækslagen, skræmt, urolig, usikker, utryg, ængstelig.

Overraskelse. Befippet, bestyrtet, forbavset, forbløffet, forundret, himmelfalden, konfus, lamslået, målløs, overrasket, overrumplet, paf, perpleks.

Skam. Flov, forlegen, genert, pinligt berørt, skamfuld.

Skyld. Brødebetynget, skyldig, syndig, dårlig samvittighed.

Afsky. Antipati, aversion, lede, misfornøjelse, mishag, modvilje, væmmelse, frastødt.

Seksualitet. Gejl, liderlig, ophidset, tændt.

Kombinationer af to eller flere af grundfølelserne er eksempelvis

Jalousi (vrede, sorg og frygt).

Skuffelse (vrede og sorg).

Følelserne kan lægge sig sideordnede, men er ofte rangordnede, så én følelse er mere grundlæggende end de andre, der følger efter som konsekvens af den første følelse. At komme i kontakt med et følelseskompleks kan næppe rummes af intellektet, der overvældes og går i kaos-tilstand. Specielt når vi følelsesmæssigt er spændt ud i en eller anden form for ambivalens, kan det være svært at magte at identificere følelserne. Hvis den ene pol af følelserne benægtes og fortrænges, er det, at risikoen for en uhensigtsmæssig projektion ud i omgivelserne, bliver konsekvensen. Helt konkret, så er jalousi én af de mest ubærlige kombinationsfølelser, fordi den energimæssigt består af 3 vidt forskellige følelser, der lægger en form for mental spændetrøje ned over én, uden man måske er sig bevidst, at det er disse 3 følelser hver især, der er på spil. Det er også netop jalousi, der kan få mennesker ud i at gøre impulsive ting, hverken de selv eller omgivelserne troede ham eller hende i stand til.

Pålæggelse af skyld og skam anvendes i vores kultur i høj grad som moralsk retningsudstikker, i praksis pålægges skylden som et beskyttende låg over andre mere uhåndterbare følelser. Imidlertid fungerer det ikke, for følelsen bag forsvinder ikke, tværtimod tager den sit eget liv og kommer ud, presser sig ud i mange livssituationer, hvor den egentlig slet ikke hører til.

Håber dette kan inspirere dig. Skriv bare igen – og ellers ses vi i næste uge.«