6. Flere angstanfald - og mailsamtaler herom

De 3 næste mails fra Gitte, forløbende fra 13.1. kl. 13.07 til den 14.1. kl. 14.34, når jeg ikke at svare hurtigt på, fordi jeg holder kursus begge dage. Det ses, hvordan det, at terapeuten ikke er der, er både skidt, fordi Gitte ikke får den holding, som hun har brug for, og godt (i dette tilfælde fordi Gitte er jeg-stærk) fordi hun arbejder videre selv. Jeg tilbageholder aldrig bevidst at svare tilbage. Typisk svarer jeg inden for ca. 24 timer, er lovningen til klienterne.

Gitte skriver en mail d. 13.1. kl. 13.07 

»Har lige brug for lidt hjælp fra dig. Jeg skal lige se fornuften med det hele…. Jeg synes igen det var en god samtale vi havde i mandags, og jeg brugte meget det at sanse “min dårligdom” frem for at tænke den. Det var en stor hjælp resten af dagen – aften og natten med. Men mine tanker siger hele tiden – om det virkelig er så nemt at komme igennem det her?«

»Meeen den der hjerne er jo ikke sådan lige at omvende…så nu støjer det igen. I går da jeg gik i seng havde jeg et super heftigt angstanfald – hvilket har gjort, at jeg ikke har sovet så meget i nat. Hvad det lige gik ud på, husker jeg ikke engang. Men var helt kulret her til morgen.«

»Jeg valgte at tage på arbejde i knap 4 timer og er lige kommet hjem. Det gik egentlig ok men jeg tænker hele tiden på, at jeg har det skidt. Men har en ide om, at det skal “normaliseres” væk – altså prøve at lave så mange af mine normale ting som muligt – så jeg stille og roligt får hjernen til at lade være med at tænke så meget. Er det rigtigt eller?«

»Jeg føler, at jeg går næsten rundt i sådan en konstant “mini angst tilstand” – hvor jeg balancerer på kanten af angstanfaldene hele tiden. Er det helt normalt at være så “skrøbelig” hele tiden?«

»Jeg er godt og grundig træt og frustreret over min psykiske tilstand, og det fremprovokerer jo hele tiden min angstagtige tilstand. Så det bliver til en ond cirkel.«

»Hvad kan du anbefale, jeg gør, når den grumme angst er på vej – skal jeg gå i gang med noget (aflede opmærksomheden) eller skal jeg bare have det dårligt….hvad er vejen ud/frem der?«

»Jeg tænker også, om min psykiske tilstand er et udtryk for min frygt for sygdomme – og så det er røget over i en generel angst. For nu er jeg jo “syg”, og det er jo det, jeg frygter. Hvordan arbejder jeg med den del af det…..og tænker du, det er der, det hele bunder eller?«

»Jeg vil så gerne gøre tingene helt rigtigt, så jeg hurtigt kan komme igennem det her. Jeg er jo utålmodig og bange for alle de følelser…puuha.«

»Har også tænkt i retning af hypnose eller healing som et supplement – hvad tænker du om det? Og kan du evt. anbefale én?«

»Jeg synes der er lang tid til næste gang, vi skal ses, men sådan vil det nok altid være, når man har det skidt.«

»Gitte begynder at kunne mærke, hvem hun selv er…«

Gitte skriver halvanden time senere, kl. 14.37 den næste mail

»Hej igen, Har lige ligget og kriset lidt på sofaen…og tænkt og mærket mig selv lidt mere.«

»De ringede fra børneafdelingen med en træls besked om min store dreng. Han har altid døjet med lungebetændelser og har nogle forandringer på den ene lunge. Vi var så til kontrol her i december, hvor de tog et nyt røntgenbillede. Det ringede lægen så svar på i dag. Han sagde, at han vil henvise ham til Rigshospitalet for udredning af en eller anden lungesygdom. Det slog mig helt ud, da jeg slet ikke kan overskue, at vi skal over på rigshospitalet på et tidspunkt. Og at jeg bare så gerne vil være der 200% for ham, og det føler jeg mig ikke 100% i stand til p.t. Så det skræmte mig fra vid og sans.«

»Jeg lå så skrækslagen på sofaen med min angst og prøvede at mærke og tænke tingene lidt igennem.«

»Og jeg fik ligesom sorteret lidt i følelserne indeni mig og mærker følgende:

  • Jeg ved godt, at jeg ikke er som min mor eller min søstre. Jeg er mig selv og skal i gang med at finde ud af, hvem det lige nøjagtig er. Egentlig er jeg ikke bange for at “ende” som min mor…..det har jo ikke noget med mig at gøre som sådan.
  • Jeg ved godt, at det ikke “tager livet af mig”.
  • Jeg ved godt, at jeg kommer igennem det – stærkere og klogere, selvom det langtfra altid virker sådan i mit hoved.
  • Og jeg mærker nu, hvad det er for en følelse i min krop, der dominerer. Jeg forestiller mig det ligesom flyskræk eller andre fobier. Når man skal flyve, panikker man, fordi man er bange for det.
  • Jeg har så en fobi for sygdom. Og det har fyldt for meget i mit liv i forhold til mit helbred og i forhold til mine nærmestes helbred. Nu føler jeg så, at jeg er syg – og det er jo det, jeg er bange for – ergo jeg panikker. Og når jeg i øjeblikket hele tiden føler og mærker efter, at jeg er syg – så er jeg i panikagtig tilstand det meste af tiden.
  • Altså tænker jeg, at jeg skal have styr på den fobi overfor sygdom – at det er hele kernen i min tilstand. Det er det, jeg skal lære af det her…..«

»Er jeg helt ved siden af, eller hvad tænker du? Tror virkelig, at jeg har mærket mig frem til sagens kerne…«

»Hvordan tackler jeg sådan en fobi/frygt????«

»Det er her, jeg virkelig har brug for al den hjælp og alle de redskaber, jeg kan få…..«

Gitte skriver den tredje mail næste dag, d. 14.1. kl. 14.34

»Nu da du ikke har brugt tid på at svare mig endnu, vil jeg lige skrive lidt mere. Jeg er fuldstændig forvirret i mit hoved – tanker kører bare rundt og rundt og rundt.«

»Synes jeg har det værre end nogensinde – kan slet ikke slippe angsten. Jeg kører rundt i, at det nok aldrig går over lige for mig – at det aldrig bliver bedre. Tænker der er jo andre mennesker, det ikke går over for – hvorfor går mit så lige over….osv osv.«

»Jeg har virkelig hårdt brug for det gode råd……..jeg er helt ude af den.«

»Hvordan tackler jeg dette kaos?«

»Jeg har det virkelig fysisk og psykisk mega dårligt. Skal jeg forsøge at lave noget andet, når det er værst – altså koncentrere mig om noget andet (det virker lidt synes jeg, men er i tvivl om det er det rigtige?) Eller hvordan kan jeg gøre….«

»Og så vil jeg også høre, om det er helt normalt, at jeg har det så dårligt – for tænker, at det er det ikke. Som du kan læse – er jeg lige nu ikke på rette spor…. det vil jeg gerne igen.«

Mettes svar, d. 14.1. kl. 16.49

»Jeg har ikke været ved pc før nu, fordi når jeg holder kurser, er jeg konsekvent væk fra computer i 1-2 dage. Det gør mig ondt at høre, at du har det så skidt. For at være sikker på, at jeg får svaret på det meste, så tager jeg dine 3 mails én af gangen, klipper det ud, jeg specifikt svarer på og skriver det med lille skrift. Svaret skrives med normal skrift.«

»Overordnet: At skifte TILSTAND er grundlæggende et frit valg, man altid har. Men man skal tro på, at man har denne “selvforvaltningsret”…«

Spg: Er det virkelig så nemt at komme igennem et angstanfald?

»JA, det er faktisk ganske nemt at skifte tilstand. Det tager kun et splitsekund. Du skal blot flytte på din krop, sætte den i en position, der er f.eks.”glad”. Eller du skal sætte en ny tanke ind. Du kan ikke i et og samme sekund være både angst og glad. Det der imidlertid er udfordrende er, at de gamle tanker kommer igen – og igen – og igen, indtil noget nyt har indtaget pladsen. Så intentionen om at ville skifte tilstand – og troen på, at det kan lade sig gøre – skal være nogenlunde fast. Du SKAL tro på, at det er nemt. Og det næste der skal til er så at foretage skiftet igen – og igen – og igen. Det kræver tid, det kræver tålmodighed. Måske du behøver den motivation, at du ikke blot er i gang med at bryde dette slægtsmønster for dig selv, du er også i gang med at bryde det for dine børns skyld.«

Spg: Skal jeg prøve at lave så mange af mine normale ting som muligt, selvom jeg har mange angstanfald?

»JA, jfr. tidligere mail. En balance mellem at forblive i orkanens øje. Men nogle gange zappe ud. Husk på, at du i de sidste mange år har brugt rigtig meget tid på fortrængning. Det er denne konsekvent nedgravede “pakke” af angst, der lige nu eksploderer i dig. Se det som en form for “byld” der er eksploderet. Presset VIL tage af, det må du tro på. Du beskriver det fint nedenfor som en konstant mini angst tilstand. Ja, det er desværre normalt. Men vil aftage, som sagt.«

Refleksion: Jeg vil så gerne gøre tingene helt rigtigt så jeg hurtigt kan komme igennem det her. Jeg er jo utålmodig og bange for alle de følelser…) 

»Du KAN ikke forcere en fødsel! Lev det igennem, du overlever. Og bliver gruelig meget stærkere. Jeg synes, at du lige nu benytter dig fint af komplementære behandlingsmåder, når du har akupunktur to gange om ugen og mig én gang om ugen. Når du kommer til hende i morgen, så hav ét vigtigt mål: FLOW. Ingen modstand mod processen. Lad tankerne strømme igennem dig – og lad dem gå. Lad spændingerne i kroppen komme – og gå. Giv slip og hav tillid. Hvis du kan det, så vil akupunkturen give mindst lige så meget, som en healing ville give. For den handler netop om at skabe flow i dine energier.«

Refleksion: Sønnens lunger.

»Det er jeg ked af at høre. Dén udfordring havde du ikke behøvet lige nu. Husk at man er særlig, særlig omhyggelige med børn.«

Refleksion: Egentlig er jeg ikke bange for at “ende” som min mor…..det har jo ikke noget med mig at gøre som sådan.

»Godt!!!! – Det er langt at nå. For du har virkelig brugt meget krudt på ikke at ligne din mor. Nu kan du begynde at nuancere og blive helt dig selv. Så langt, så godt.«

Refleksion: Jeg ved godt at det ikke “tager livet af mig”. 

»Godt! Håber det betyder, at du anerkende din egen jeg-styrke.«

Refleksion: Jeg ved godt at jeg kommer igennem det – stærkere og klogere selvom det langtfra altid virker sådan i mit hoved. Og jeg mærker nu hvad det er for en følelse i min krop der dominerer. Jeg forestiller mig det ligesom flyskræk eller andre fobier. Når man skal flyve panikker man fordi man er bange for det. Jeg har så en fobi for sygdom! 

»Dette er sagens kerne. Den tager vi fat på, når vi mødes næste gang. Hvor er det godt, at du mærker det så tydeligt. Mærker det i kroppen vel og mærke – og ikke kun intellektuelt erkender det.«

Refleksion: … Og når jeg i øjeblikket hele tiden føler og mærker efter at jeg er syg – så er jeg i panikagtig tilstand det meste af tiden. Altså tænker jeg at jeg skal have styr på den fobi overfor sygdom – at det er hele kernen i min tilstand. Det er det jeg skal lære af det her….. Er jeg helt ved siden af eller hvad tænker du? Tror virkelig at jeg har mærket mig frem til sagens kerne. 

»Ja, virkelig!«

Refleksion: Hvordan tackler jeg sådan en fobi/frygt????

»Du når nok ikke derhen, hvor du kan leve et smertefrit liv. Når vi elsker, så kommer også angsten for at miste. Men du kan lære at leve med dette, vi alles eksistensvilkår.«

Refleksion: … Synes jeg har det værre end nogensinde – kan slet ikke slippe angsten. Jeg kører rundt i at det nok aldrig går over lige for mig – at det aldrig bliver bedre. Tænker der er jo andre mennesker det ikke går over for – hvorfor går mit så lige over….osv osv. 

»Selvom du tænker, at dette har varet meget længe, så har det faktisk ikke gjort det. At ændre en psykisk tilstand og uhensigtsmæssige tankestrukturer tager tid og kræver tålmodighed. Se sådan på det, at du skal have overblik til at “punktere” dine “tvangstanker” formentlig mindst 200 gange, før dit sind begynder at tro på, at der er noget om snakken. Dernæst skal der være noget mere positivt i stedet. I dit tilfælde er det positive at sætte i stedet at blive mere bevidst om – som du er igang med – at tage de bedste egenskaber med fra din genetiske og sociale arv, altså såvel din far og mor, som at adskille dig fra dine søskende og tage ejerskab over, hvem du selv er i al din unikhed. Det tager tid. Jeg beder dig om at have tillid til, at dit sind er i gang med at finde vejen. En sjælelig transformation sker organisk, kan ikke forceres. Giv det tid.«

Refleksion: Jeg har virkelig hårdt brug for det gode råd……..jeg er helt ude af den. Hvordan tackler jeg dette kaos. Jeg har det virkelig fysisk og psykisk mega dårligt. Skal jeg forsøge at lave noget andet når det er værst – altså koncentrere mig om noget andet (det virker lidt synes jeg, men er i tvivl om det er det rigtige?

»Dette er en balancegang. Lige nu i kort version: Lad ALLE tanker skylle igennem dig. REGISTRER dem, men om muligt lad dig ikke rive med. De er “kun” tanker. Bliv ved med at iagttage tankerne, indtil de slipper sit tag i dig. Se, om du kan gøre din krop rolig ved at trække vejret dybt og afspændt, også selv om du tænker belastende tanker. Men jeg ved godt, at det er svært, så hvis det er umuligt at være i – ikke fortræng for altid – men vend ryggen til dem og beskæftig dig med noget andet. Jeg tror bl.a., at dit arbejde er en passende pause fra tankerne, hvis du har kræfter til det.«

Gitte ånder lettet op og svarer om aftenen et par timer senere

»Tak! Det er godt nok en ordentlig smøre jeg får sendt dig hele tiden. Igen dejligt at du tager dig tid til at svare mig så grundigt. Det er jeg taknemmelig for.Ja, jeg synes jo, det er temmelig lang tid at gå sådan her….men kan jo godt se på andre, at det tager noget længere tid at komme igennem det her…og ikke bare forsøge at flygte hen over den her krise i mit liv.«

»Jeg glæder mig til, at vi tager fat på min sygdomsangst – da jeg virkelig tænker, at den har fyldt aaalt for meget i mit liv indtil nu. Jeg ved godt, jeg altid vil bekymre mig – men jeg vil meget gerne lære at tackle det bedre – så det ikke kommer til at fylde så meget som det har gjort. For det kan jeg se nu er alt alt for meget…..og også er en af hovedårsagerne til, at jeg er der, hvor jeg er lige nu – fuldstændig bekymret ned i gulvbrædderne….med stress og angst til følge.«

»Jeg har lavet en aftale med min chef om at jeg er på arbejde fra 8.30 til 12.00 hver dag – minus tirsdag hvor jeg har fri. Den aftale er lavet for 14 dage efter jeg kommer hjem fra ferie – og kan bare forlænges hvis der er brug for det. Dejlig opbakning fra arbejdet. Du skriver godt nok, at det er en pause fra tankerne – men synes desværre ikke, at mine tanker holder pause – heller ikke på arbejde. Men det håber jeg kommer med tiden – når alt det her bliver bedre….«