Første gang jeg blev helt berøringsmæt

Lad det være understreget…

Jo, jeg elsker det erotiske i alle dets afskygninger. Blødt, hårdt, kort, langt, med kysset i forgrund og yonien i baggrund. Eller med kysset i baggrund og yonien, talende med sine afsindigt mange nerveender, der måske er således indrettet, at deres tale kan høres af en tilstrækkeligt sensitiv mand, der hører og responderer i forhold til det, som yonien fortæller, at man længes efter.

Og jo, en dejlig mættethedsfølelse opnås. Mødet mellem og sammensmeltningen mellem mand og kvinde er i sin essens ren og skær alkymi. Så det erotiske skal aldrig forlades eller forklejnes som kilde til mæthed og smuk udveksling mellem to mennesker.

Men denne artikel er ikke om det erotiske, som overskriften måske ellers kunne antyde – og derfor skal jeg allerede nu sige farvel og tak til nogle læsere. For dig der er nysgerrig i forhold til, hvad dette mon kan handle om, så lad mig nu afsløre:

 

Artiklen handler om MASSAGE…

Jeg tror, at jeg er et af den slags menneske, der i særlig grad er »tæthedsnarkoman«. Derfor tog jeg allerede som ganske ung konsekvensen, trods velfungerende erotisk liv med fast kæreste, at have en fast tid hos en massør hver 2., 3. eller 4. uge. Ikke af en bestemt grund, andet end trangen til at blive berøringsmæt.

Massagen nærer noget dybt indeni, så det der kan føles som en snigende ubehagelig vibreren, en fjeder der vrider sig op i en eller anden form for uforklarlig længsel, som end ikke god sex kan mætte, efter massagen går i ro.

Det er ikke til at afgøre, om det der »vrid« er fysisk eller psykisk; det er nok snarere en form for energi, der er begge dele. Så på behagelig vis kan en snigende ensomhedsfølelse, der er konsekvens af eller årsag til den opvredne fjeder, transformeres til behagelighed hvilen i sig selv, i dagene efter at jeg har fået massage.  

De tilbagevendende massager har således haft effekten at lindre en snigende opspænding, der bliver til ro, når jeg er blevet masseret. Både en form for symptomlindring og behandling. Indtil næste gang…

 

50 års fødselsdagsgaven til mig selv…

Omkring min 50 års fødselsdag fik jeg muligheden for at holde en 4 måneder lang orlov, der på rigtig mange måder var en både ydre og indre opdagelsesrejse.

Vi tre veninder, der sammen tog på panchakarmakuren

Artiklen her omhandler den del af orloven, hvor jeg sammen med 2 dejlige veninder var på en såkaldt »panchakarma-kur« i det sydlige Indien.

Vi brugte 'livrem og seler' metoden og købte en tur, der var arrangeret af Grace Tours, ned til en af de danske rejsearrangører udvalgt ayurvedisk læge, Dr. Unni. 

 

Første del: Massage med fødderne

En meget vigtig del af udrensningen og helingen er berøring og massage. I 14 dage, på samme tidspunkt hver dag, fik vi 2 - 2 ½ times massage og berøring. Af de samme 3 kvinder, der dermed lærte vores krop at kende på et meget dybt plan. Det startede hver eneste dag med, at vi lå på en måtte på gulvet, hvor den ansvarlige terapeut gav en massage med fødderne. Der blev hældt 2-3 dl varm olie på kroppen i løbet af knap den time, massagen tog. Så man nærmest sejlede rundt i en olie, der var sammensat på en måde, så den passede til ens krop-psyke-konstitution, både hvad angår olietype og urterne, der var tilsat.

En massør står klar til dagens fodmassage

Kvinden brugte fødderne til at massere meget dybt, i lange, vedholdende strøg. Det var tydeligt, at hun meget hurtigt aflæste såvel musklernes som sindets grundstruktur og nuværende tilstand. Aflæste hvor der var livslange grundspændinger, der skiftevis blev berørt / masseret kærligt og omsorgsfuldt, og så blev boret dybt ned i, så de kunne inviteres til at slippe. For mit vedkommende var det en meget arbejdsom proces at arbejde ind under skulderblade og i skulderled. Når jeg ikke tænker over det, så går jeg i det daglige og »holder« min ovekrop på plads, med låste skuldre og en »tage sig sammen / jeg er på« attitude i overkroppen, erkendte jeg, mens jeg var i forløbet. I stedet for at være bare sig selv, udfoldet og lade tyngdekraften og naturen understøtte mig. Jeg erfarede igennem de 14 dage, at det faktisk godt kan være en i øvrigt yderst behagelig måde »at være i verden på«; at være afspændt, hvilende, rum(me)lig, værende frem for gørende – og samtidig propfyldt at energi og vitalitet.  

Efter endt daglig kropsmassage, udført med fødderne, lå man 10 minutter og mærkede eftervirkningen, efter at være blevet inviteret det nye sted hen, hvor man var totalt afslappet i hver tænkelig del af kroppen; så langt som kroppen nu havde ladet sig invitere den dag.

 

En refleksion om det at være afspændt og afslappet...

Når jeg skriver ovenstående, så er det fordi jeg faktisk troede, at jeg var et grundlæggende meget afslappet og centreret menneske. Men på 12. dagen sagde massøren endelig: »NOW you are relaxed«. Og jeg mærkede, hvad hun mente; det var som om der var kommet en form for større rum ind i alle mine led. Det var som om musklerne på én og samme tid var dybt afspændte og alligevel helt energifyldte i en meget større spændvidde af afspændt vågenhed, end jeg kendte til i dagligdagen.

Ofte i dagligheden er jeg enten / eller på følgende måde: Afspændt fordi jeg er træt – eller tændt og aktiv, fordi jeg skal præstere. Og ofte såmænd også aktiv, selvom jeg er træt. Fordi vi i vores kultur hylder det selv- og grænseoverskridende, for så er man sej! Så derfor er en grænse og et signal fra kroppen ikke altid noget, jeg hører, men snarere overhører, fordi jeg skal jo »high-performe« ... Er den ubevidste fortælling, der styrer mig meget i dagligdagen. Når high-performe sættes i citationstegn er det fordi jeg godt ved, at der er noget indbildning og livsløgn over, at man tror, at man kan high-performe i en træt krop og et overbrugt hoved.

Hele mindfulness-bølgen er vel i dybeste forstand et opgør og oprør mod selvoverskridelseskulturen. Den attitude og tilstand, som man arbejder med og hen imod i mindfulness og meditation er »restful alertness«.

Det at få en massage, så tilstanden »restful alertness«  for alvor bliver en repræsentation også muskulært, ledmæssigt og dermed dybt fysisk / kropsligt, det gør under 14-dages forløbet beslutningen om »at nu skal jeg meditere« ligegyldig. Man ER den tilstand, man sædvanligvis inviterer sig selv i retning af under en meditation. Så hvor meditationen kan kalibrere krop og sind, da bliver massagen invitationen til og den effektive vej hen mod samme mål. Med andre ord: Jeg havde ikke én eneste struktureret meditation i de 14 dage, men jeg følte mig meditativ stort set hele tiden.   

 

Anden del: Efter fodmassagen, så i hænderne på to kvinder…

Efter hviletiden trippede to kvinder ind til en træbriks, hvor de gjorde klar til næste fase. Jeg hørte dem pusle og tale lavmælt, mens jeg stadig lå i svæve-tilstanden efter fodmassagen.

To af mine søde massører

Næsten som en kærlig mor, der kommer på samme tidspunkt hver dag og vækker én – ja det var en meget regressiv oplevelse, som at komme tilbage til en kærlig moders hænder; hænder der havde tid nok og dermed nærvær i hver eneste bevægelse og berøring. Når de var klar, kom de og hjalp mig ind på briksen.

De første dage fik jeg som det første en tørbørstningsmassage med et ler-lignende pulver, der passede til min type. Udover de nærende urter i pulveret, så var der en kraftig slibeeffekt, så hver en død hudcelle på min krop blev børstet af. Dette skulle optimere optaget af de gode ting i olierne og urterne. Det tog omkring 30 min.

Efter en kort pause var det dernæst f.eks. en banken med en rispose, der blev dyppet i varm mælk med ghee og urter. Så blev jeg banket indædt rundt på hele kroppen, hvilket gav en fantastisk dejlig aktivering og dermed højnelse af følelsen af flow og energi. Det tog også ca. 30 min.

Der er som sagt forskellige behandlinger fra dag til dag og fra person til person, idet der sker en individuel tilpasning, og der sammensættes et forløb, der passer til den daglige tilstand og personens behov.

Banke-massagen kunne en anden dag være erstattet af en meget blid behandling i form af at blive badet i skoldhed mælk med olie og urter. Det gav en sådan ro og tryghed, igen med associationer til moderlig omsorg, med den monotone hælden varm mælk henover kroppen, mens begge kvinder holdt én.

Sluttelig fik jeg ofte den mest meditative af behandlingerne, nemlig først en ansigtsmassage, og så olie, der drypper vedholdende ned i panden på én og løber bagud gennem håret. Efter blot 3 minutter sådan, så går man i en tanketom, næsten tranceagtig tilstand. Det foregår også i omkring en halv time.

 

Hvordan har man det bagefter sådan en »maltraktering«?...

Nej, det er ikke en maltraktering. Det føltes som den ypperste form for grundighed og udlevet nærvær. Praktiseret af kærlige mennesker, der har sat al den tid af, som man har brug for, for at man kan blive helet på et meget dybt plan, kropsligt og følelsesmæssigt.

Det er som om vi i DK har fået bildt hinanden ind, både privat og især i de professionelle interaktioner, vi har med hinanden, at tiden hele tiden er presset og knap. Bagom alle samvær hviler forbandelsen »tid er penge«. Heldigvis er de endnu ikke hoppet på den vrangforestilling alle steder i Indien. På den ayurvediske klinik, hvor vi var, havde hver massør max. 3 behandlinger på en dag, så hun gav alt den tid med sine hænder, der overhovedet behøvedes. Det føltes som rigdom, overflod og luksus. 

Selvom det er kærligt nærvær, så brugte jeg ordet maltraktering, fordi i hvert fald jeg i den første uges tid var decideret baldret efter behandlingen. 

Et let måltid, og så var trangen måske at tage en lille svømmetur i det 28 grader varme havvand og så ellers lægge sig under en parasol.

Jeg læste næsten ingenting. Usædvanligt for mig skrev jeg også meget lidt. Motion var det for varmt til, og jeg gad heller ikke. Vi lavede hård yoga om morgenen; det var tilstrækkelig fysisk aktivitet, der samtidig smidiggjorde muskler og led, samt fordybede åndedrættet.

Det var som om krop og sind var så stille, at det var synd at forcere noget som helst frem. Mindst af alt da tanker, nu bevidstheden endelig var blevet stille, og kun bød på en stille susen, en lillebitte lyd, næsten som lyden i en konkylie, som jeg konkluderede måtte være »min egen frekvens«, jeg kunne høre.

Og hvad med følelser? Var jeg bare gået i dvale også på dette punkt? Tja, tjo, der var bare en stille tilfredshed. Tænkte jeg på mine kære derhjemme, så kom der ligesom en form for bølge skyllende gennem hjertet, bare ren kærlighed. Og følgefølelsen taknemmelighed. Sad jeg sammen med de to dejlige kvinder, jeg var på turen med, så snakkede vi ikke særlig meget.

Himmel, hav og lys tages ind gennem alle sanser

Lå måske bare ved siden af hinanden under en parasol og kiggede ud over havet. Eller gik langsomt langs stranden. Eller lå alle tre på sengen og bare kiggede og dvælede. Vi fik ikke skabt nogle dramaer eller problemer. Brugte ligesom bare tiden som en form for indre komposterings- og helingsproces.

 

Uge 2 udfoldede der sig lidt mere energi…

Vi begyndte at blive lidt nysgerrige på, hvordan området, vi boede i, egentlig var og så ud. Så vi tog nogle småture rundt. Vi begyndte at læse i vore medbragte bøger. Snakkede efterhånden mere med de andre, der fik behandling på det ayurvediske behandlingssted. Småsludrede med de lokale søde butiksejere, der efterhånden kendte vores dagsrytme og vandren til behandlingsstedet. Opdagede de smukke sjæle indpakket i menneskelig forklædning omkring os.

Overmættet, forstoppet eller bare mæt?...

Cirka midtvejs tænkte jeg, puha, jeg får berøringsforstoppelse. Gentagelse, fordybelse, gentagelse, fordybelse. Orker jeg virkelig at synke så langt ind i mig selv? Så jeg troede – og frygtede nok også lidt – at jeg ville blive så træt af at blive berørt, at jeg ville enten blive hidsig - eller slet ikke orke møde op til massagen. Det var også ligeved og næsten. Da jeg havde menstruation, var fodmassøren godt nok den første dag meget blid med mig. Men på anden-dagen af menstruationen fik jeg en så hård massage på underliv og æggeledere, at jeg spontant var lige ved at rejse mig og slå hende af krænkelsesfølelse; det var grænseoverskridende. Ikke mindst fordi jeg mærkede noget, der føltes som en styrtblødning, som om hele mit underliv faldt ud af mig. Men altså, da det var sket, og jeg havde behersket mig, så skete det behagelige også her; dét rum og ro, der plejer at komme langsomt hen ad 3.-4. dagen, det kom lige dér, og så var jeg ellers stort set færdig med at bløde i dén omgang.

Omkring 10. dagen opdagede jeg den der mæthed, som jeg vist ikke nogensinde har haft i mit voksne liv: HELT berøringsmæt. HELT ro på mange planer: Muskler, led, nervebaner, energi, tankemæssigt, følelsesmæssigt. I nakke, hoved, midt i hovedet, øjenæblerne. Uanset hvor jeg skuede hen: Bare helt ro, der var konsekvens af mættethed.

De sidste dage var vi alle tre i flow og topglade

Og så den overraskende tanke, at det var da meget rart, at det fortsatte lidt endnu. Fordi berøringen trods den behagelige konstante mæthed ikke blev til ophobning. Tværtimod registrerede jeg, at der var skabt et flow gennem mig, som et afløb, der var blevet renset. Så jeg fortsatte med at tage imod overfloden af berøring og energi, og lade gå på det overskydende.

Var de sidste dage af forløbet i flow på absolut alle tænkelige planer.

 

Hvor længe holder sådan en omgang?...

Det holder længe! Men jo hurtigere man træder ind i dagliglivets mange gøremål, jo hurtigere fortaber balancen sig. Og jo mindre »dagligdagsberøring«, man har, jo hurtigere forsvinder mætheden.

Tilbage bliver dog erindringen om fuldkommen balance, totalt flow. Det skaber en længsel, som giver grobund for en dagligdags praksis med yoga og meditation – og masser af gensidig berøring med ens kære. Berøring der slet ikke behøver at være erotisk, men som er fyldt af signalet om (desværre i de fleste relationer ikke så hyppige signal om) tid nok. Måske endda et tidløst kærligt nærvær i forhold til hinanden.

Så det er en berøring, der kan gives til hvem som helst, vi måtte holde af; børn, forældre, venner, veninder – og selvfølgelig mand / kæreste.

Foto øverst og her: Finn Byrum. Øvrige fotos: Mette Kaarsberg, Gitte Havsager og Mette Kold

Vi skal bare lige i gængen med at begynde at røre lidt mere ved hinanden her i DK; vi skal væk fra kun at forbinde berøring med at være forspil til noget seksuelt - eller ubehageligt fordi det fortolkes som overskridende ens intimsfære. Først når de barrierer er overskredet, så er berøring og massage blevet til noget, vi ikke behøver betale os fra at få og / eller behøve rejse på den anden side af kloden for at få i tilstrækkelig grad til at blive behageligt mæt.

Berøring og massage er ordløs, udlevet, almennyttig kærlighed til hinanden, og er dermed heling og næring på det dybest tænkelige plan.