Groove - motion der gør glad og godt, også mens man gør det

Intervieweren Mette Kold siger som baggrund for interviewet: Jeg har groovet sammen med Pernille en hel del gange, og jeg er vild med den form for bevægelse! Og så smelter jeg indeni ved Pernilles legende, uskyldsrene, glædesboblende måde at invitere os alle på gulvet til at gøre det indre fysiske rum mere åbent og glædesfyldt.

Hør her Pernille fortælle om den bevæge- og motionsform, der utvivlsomt er en af fremtidens store trends.

Længslen…

Jeg har hele livet været fysisk meget aktiv: Håndbold, dans, drama... Alting krop! Så sad jeg pludselig der som 41-årig… - havde brugt mange år på at skabe eget firma, jeg egentlig brændte for. Men jeg sad og sad og sad. Brugte udelukkende mit hoved. Og snigende og voksende, kunne jeg ikke finde vej længere, var faret lidt vild.

Havde en diffus længsel efter noget mere KROP i hverdagen!

Vidste hvad jeg ikke ville: Gad ikke at løbe, gad ikke fitness; medlemsskabet var én lang dårlig samvittighed.

I hovedet vidste jeg kun, hvad jeg ikke vidste. Men jeg begyndte spædt at spørge: Hvor henter jeg energi? Min far kaldte mig som barn en ild. Så det der med at placere sig i et voksenliv, hvor det hele slukker, det er skidt! Ensformigheder slukker mig, jeg får decideret fysisk kvælningsfornemmelse. Jeg vidste kropsligt, at jeg skulle noget andet, bare ikke hvad.

Groove åbenbarede sig…

Jeg tænkte: Der må da være sport, der er sjovt, der er let, også mens man er i det?! - Så kom jeg til at tænke på festerne, hvor man bare danser. En ganske enkel indsigt kom: Jeg trænger bare til at danse!

Jeg læste kort tid efter, at man kunne tage en weekend-workshop, hvor man blev groove-facilitator. Jeg lavede en aftale med mig selv om total uforpligtethed: Anede ikke om jeg ønskede at blive facilitator. Men hvis det ikke var noget, så fik jeg da i hvert fald danset en hel weekend...

Weekenden var total resonans. Grooven talte langt ned i kroppens længsler, og musikken var som en legekammerat.

Det var helt vildt kraftfyldt, lysfyldt at lukke det ind! Jeg fik handlekraft, gik straks i gang som groove-facilitator, har været det knap et par år nu -og elsker det! Jeg inviterer 2-3 gange om ugen i forskellige kontekster; holder det formmæssigt lidt flydende og frit, prøver ikke at drive det et bestemt sted hen arbejdsindholdsmæssigt set, fordi det ER frihed.

I dag er groove flyttet ind som en væsentlighed i mit liv; får abstinenser hvis jeg ikke gør det.

Groove er frihed, rum, glæde…

Groove er i al sin enkelhed dans, bevægelse og leg til musik. Det er at give dansen og kroppen plads.

Når vi træder ind i et rum med lærer og elever, så har vi oftest en forestilling om, at læreren står ved spejlene, og så skal vi lære noget af læreren. I groove har man skabt en anden form. En facilitator er ikke lærer eller instruktør. En facilitator behandler ikke rummet firkantet, det er et dansegulv. Kroppen skal have fri bevægelse i alle retninger, alle danser ud og ind mellem hinanden.

Der inviteres med en nem koreografi, en fælles bevægelse som grundstruktur, der er så enkel, så deltageren ikke behøver kigge på facilitator. Det handler ikke om at kopiere, det handler om at finde sit eget, indefra og ud, hver især går på opdagelse. Min opgave som facilitator er at se, om der skal løses op, så kreativiteten hos deltageren bobler mere frit. F.eks. når armene må følge med i et groove, hvordan kan grooven så sprede sig ud i hele resten af kroppen? Målet er at udvide oplevelsen af dans. For de fleste deltagere er det vældig forløsende. Den enkle ramme giver den enkelte plads til at folde sig ud og MÆRKE dans.

Jo færre ord, jeg kan bruge i en groove-session, jo mere sanset bliver den. Jeg prøver hele tiden at holde det enkelt.

For nogle få er det forskrækkende at groove, nok fordi vi har en stærk tradition for at gøre, hvad læreren siger, vi skal. Og mange associerer dans med en vanskelig ramme, hvor man bruger en del energi på at holde trit med koreografien – som paradoksalt nok fratager de fleste oplevelsen at danse.

Groove er en umiddelbar forløser, der frigør ægte lyst og glæde. Indefra, og ikke tænkt.

En kvinde sagde: »Jeg har aldrig brugt min krop så meget som til groove. Jo mindre jeg skal, jo væsentlig mere både må og kan jeg! «

Groove inviterer ind i en ramme, hvor nøgleordet er accept

Fremfor at bygge snærende kasser for dansen, skabes der rammer, der giver plads til den enkelte. Plads til den enkeltes krop og tilstand.

En af de vigtigste bagvedliggende værdier for groove er at acceptere sig selv, præcis som man er, lige nu. At rumme at mærke sig og sine grænse – og samtidig være lydhør.

Kroppen er som den er, når vi groover! Groove-opfordringen er: Get real. Og elsk det der er! Vær helt klar på din virkelighed lige nu. Ikke forestillingen om livet. Lev livet som det ER lige nu!

Det er som om vi i vores kultur elsker skøn- og glansbilleder. Men i groove vil vi have fortællingen bag ved glansbilledet. Virkeligheden er kontrastfuld. Det hele er der. Så du kan være ung, gammel, tyk, tynd, tom for energi, glad – vi accepterer det hele, som det er, lige nu!

Chill-zonen og Freestyle-zonen

Vi tager faktisk accept enså langt, så også i det manifesterede danserum, gøres der plads til det hele. På groove-gulvet følger deltagerne den ramme, jeg har inviteret ind i. Men har man lyst til noget andet, er der to muligheder. I chill-zonen kan man sætte eller lægge sig ned og hvile. Og i freestyle-zonen kan man gøre helt sit eget. Det kan være alt lige fra rolig bevægelse, fordi man har en fysisk skavank eller følelsesmæssig tilstand at tage hensyn til, eller det kan være totalt at give den gas.

At turde være grim…

»Nobody cares what you look like. And if they do, it is their fucking problem.«

Nogle groove’s driller helt bevidst, hvis deltagerne tror, at de skal være pæne og danse pænt hele tiden. Så laver jeg f.eks. en krøble-dans. Det kan også kaldes Creative Functional Training, fordi der kommer muskler i brug, man ikke er vant til at bruge. Jeg opfordrer til, at man skærer ansigt, er voldsomt grim!

Det provokerer, for vi har usynlige rammer for, hvor dumme vi må se ud. Vi har usynlige rammer for, hvor meget vi må sprælle.

”Vane-wristling”: Jeg inviterer dig ind i at gøre det lidt større og vildere. At du bliver lokket derud hvor du normalt ikke ville sætte i bevægelse.

Jeg synes, at vi har så mange glansbilleder, vi folder os ud på en meget snæver bane. Vi fleste fortæller os selv, at vi er for tykke, for grimme, for rynkede, for gamle, for lidt, for meget... Det vælter frem med opskrifter på det ene og andet, 3 tips, 5 minutter, 7 trin... Og fordi vi føler os forkerte, bliver vi modtagelige. Men jo flere opskrifter, jo mere forkerte føler vi os, for oveni kommer den dårlige samvittighed over ikke at kunne følge opskriften. Det efterlader os tomme, og hele tænkningen pådutter os at fejle. Når jeg møder 3 tips og det ikke er nemt, så er jeg jo dobbeltfejl.

Vi må holde op med at tro på, at der findes én rigtig måde at se ud på, være på, leve på.

I groove er DIN måde den rigtige!

Selv og fælles på samme tid

Hvor balancerer vi det, når vi nu er sat sammen i den her gruppe af groovere? Nogle gange inviterer jeg til, at man danser sammen. Jeg kan også godt lide, hvis vi er mange, at vi går en runde og lige hilser på hinanden med øjnene og i kropslig gestik. Vi har en opmærksomhed på, at vi er her sammen.

Jo mere god energi, jeg som groover kan give, jo mere frembringer det, smitter det. Men så danser vi næst selv i vort eget rum, mærker os selv indefra og ud.

Jeg groover, mens jeg groover med andre. Det giver mig større glæde, at jeg også mærker glæde, som jeg kan dele med andre.

Kunne jeg ikke bare groove hjemme? Jo, det gør jeg da også! Men når jeg gør det med dig og dig og dig, så elsker jeg det bare tifold! Jeg er i en kraftfuld energi med dig. Jeg er i mig - men i en energi med dig. Kigger op, kigger ud - og kigger ind.

Det, at man mødes og er sammen, gør det mere væsentligt. Det er medrammesættende. Hvis man kun gjorde det for sig selv, så ville man med tiden stikke af fra det. Det, at vi er flere, er med til at holde det levende, får det til at vokse.

Jeg var på en dagsworkshop med en, der talte om det der med kroppens sprog i professionel praksis. Bare du træder ind i et rum, så gør det noget ved rummet. Bare at jeg kommer her, så skal vi dele rummet. Der skal være plads til os alle.

Det betyder i groove-forstand, at der både er plads til, at jeg kan komme og være flad på batteri, og at jeg kan komme og være en af dem, der allerede fra starten bobler over. Men sjældent er der nogen, der går fra groove, uden at føle sig tanket op. Man er kommet i flow i både krop og sind. Energien er blevet sat fri.

 

Vil du vide mere om Pernille og hendes groove-arrangementer, så tjek:

www.groovebyp.dk. Her kan du også læse mere om The World Groove Movement.

https://www.facebook.com/GroovebyP

Alle billeder til artiklen er venligst leveret af Groove By P