10. En lyttepraksis - video

I denne uge får du et video-eksempel (4 minutter) på, hvordan vi tilgår det at lytte til kroppen i dagligdags praksis. Videoen er en arbejdsvideo og ikke fin-poleret i billede og lyd. Men vi synes den er vigtig. Så lyt til vores samtale og se efter essensen: Hvor fri af fast form og regler kropsdialogen og bevægelserne er.

Essenser der er vigtige at tage med sig, når og hvis du selv har lyst til at gå i denne form for udforskning på egen hånd i den kommende uge:

  • Måtten kan bruges som et fremkaldersted for hvordan din krop har det
  • Du kan gå helt frit ind på måtten og placere dig som du har lyst til
  • Og bare stille spørgsmålet: Hvad trænger jeg til?
  • Hvor er jeg henne energimæssigt og hvordan har kroppen det? 
  • Og så besvare det med bevægelse
  • Omsorgsfuldt uden fordømmelse.

Tro på, at kroppen er intelligent og ved, hvad du har brug for. Den vil komme op med bevægelsesmåder, erfaringsopsamlet gennem hele livet. Måske du synes, at du har glemt det – men kroppen glemmer ikke, og den ved, hvad du har brug for – hvis den først får lov at komme i gang med at bevæge sig.

Hvorfor skal du gøre det her?

  • For at slippe fri af formstøbtheden.
  • Og for at komme ’hjem i dig selv’ og få helt frit flow i kroppen - og dermed også sindet.

Find dit frirum: Fri for regler, fri for svar, fri bevægelse.

Læs næste: 11. Fri bevægelse i dagligdagen