14. Nu vender lyset

(Dette er den eneste af mails'ene på mailkurset, der ikke kan gøres dato-uafhængig. Men du kan stadig godt bringe essensen af den med, uanset årstid)

I går, den 21. december 2017 kl. 17.28, var der vintersolhverv. Naturen har taget en lang udånding siden 21. juni - og nu starter en lang indånding, hvor safterne begynder at stige, og det for hver dag bliver lidt lysere. 

Indimellem al julehyggen kan det være godt at forbinde sig med den grundlæggende natur, der bagom vor bevidsthed hele tiden er på færde. Hvert sekund livet igennem er vi også ved at trække vejret ind eller puste ud. Hvert sekund livet igennem er hjertet enten på vej i kontraktion eller på vej i afslapning. I alle levende skabninger. Dét er da forunderligt! Så julen kunne også være tiden for at ære det liv, der strømmer gennem alt levende.

Og hvis vi vælger at sætte dette 'forunderlighedsfilter' foran øjnene når vi ser på dem vi skal holde jul sammen med - både dem vi elsker og dem vi er sammen med, fordi vi 'skal' - så bliver det nu nok en magisk og vidunderlig tid. 

Læs næste: 15. Overgange