Rigtig godt nytår! Vi håber at du er kommet helhjertet og helskindet gennem højtiderne og at lykkeboblerne har haft sine anledninger til at bruse igennem dig.

2018. Fredag d. 5. januar - ja, så er året allerede 5 dage gammelt, og der er 360 spændende dage tilbage at pakke ud eller fylde i. Når vi taler nytårsforsæt, så sætter vi os for at fylde noget vigtigt og meningsfuldt i dagene. Du har måske allerede sat dig noget for, som du bare vil have til at ske i 2018. Måske har du ikke, men de fleste strejfes af spørgsmålet: Hvad vil mon 2018 bringe? 

Hvordan er energien?

For de fleste er de første arbejdsdage i det nye år lidt tunge at komme i gang med. En brugthed er på færde. Jul og nytår kræver noget af os. Noget andet. Anti-dagligdag. Hygge. Og kroppen kommer på arbejde med andre mængder mad og drikke.

Det kan godt være at 2018 er i fuld gang. Men kan du helt følge med? Kroppen og sjælen kan slæbe lidt efter og kræve tid til restitution og reflektion.

Rysteøvelsen  - ryste af sig eller ryste liv i

- en overgangsøvelse til at synkronisere krop, sind og sjæl At ryste kroppen som en hund der kommer op ad vandet er ganske vitaliserende og en dejlig overgangsøvelse, som kan bruges ved årsskifte og mellem opgaver, når du rejser dig op efter at have siddet længe etc.

Klik her for at få en guidet rystetur:
http://time2be.dk/mindfulness-meditation/just-do-it-praksisser-og-redskaber/20-guidede-ovelser-og-meditationer/11-ryst-dig-pa-plads

I groove ryste-danser vi til Chakra Beatbox af MC Yogi - lyt her:
https://open.spotify.com/track/3uARk2RCabbUUvt6vh8y7I
Ryst det der falder dig ind: arme, ben, krop, baller, hoved, hår og træk vejret… bliv ved de minutter musikstykket varer og stå så lidt med lukkede øjne og mærk efterskælvet og lad åndedrættet blive roligt.

 

Mette og Pernilles nytårsforsæt: Vi fortsætter vores samarbejde om at øge menneskers bevidsthed om deres krop og ændre den optik, der bruges til at forholde sig til kroppen. I stedet for at kroppen er noget der ses i spejlet, skal kroppen forstås og opleves indefra ved at lytte, anerkende og respektere. Signaler høres og handles på, og kroppens vedvarende, vedholdende indsats for at etablere trivsel og balance, anerkendes. 

Læs næste: 16. Performance og hvile