18. Aktion, refleksion, rekreation

Topbilledet minder om, at naturen ikke forærer os så meget på denne årstid. Hvis hverdagens gøremål føles på samme måde, så skal der et eller andet til for at det lyser op indeni...

Forhåbentlig er du begyndt at smage frugten af mellemrum. Af egenomsorg. Af det at lytte, med accept. At have opmærksomheden om din krop med ind i hverdagens mange gøremål. Åndehullerne behøver ikke være et nyt præstationsprojekt. Snarere tværtimod. Det allermindste kan gøre en stor forskel på den lange bane.

En naturlig rytme for enhver opgave i løbet af dagen kan være denne:

TJEK IND - kom tilstede, varm op.

FORDYBELSE og hengivelse. Fokuseret energi. Samtidig med at stå i det åbne. Opgaven har taget over. Og du giver ‘det’ plads og fuld fokus.

REFLEKSION, udstrækning, udspænding, ‘unwinding’ af energien fra det effektive rum.

REKREATION - væren, stilhed.

TJEK UD - omstilling/ overgang mellem hver opgave. Giv det lidt rum. 

I refleksionen, i rekreationen, i mellemrummet, i væren - der bryder lyset igennem.


 

Læs næste: 19. Hvad skal jeg stille op med alt det, kroppen siger?