23. I flok løftes energien

Vi ved det godt: Vi smitter hinanden! 

Influenza-virussen raser lige nu. Nogle bliver ramt, andre går fri. På samme måde med glæde, overskud, stress, vrede, eller indebrændthed – vi smitter og vi smittes. En smilende cyklist der suser forbi én, kan pludselig ændre farven på ens humør. En indebrændt kollega kan sætte en dyster, årvågen stemning i rummet med sit blotte tilstedevær.

Overskud eller underskud. Urørlig eller sårbar

Når vi er i overskud, kan vi observere det tunge og mørke og lade det prelle af. Vi har måske overskud til at vende stemningen. Når vi er i underskud, kan vi være som en svamp for de mørke kræfter, de trænger helt ind og trækker os med yderligere ind i mørket. Ind i det luft- og lysfattige rum. I flokken Vi er kulturelt set i samværet ikke særligt godt rustede til at favne det svære. Vi fleste er ikke trænede i at bruge sprog for det, og mange føler sig handlingslammede over for 'krisen', uanset størrelsen på den. Vi holder ofte mund og trækker os.

Sådan behøver det ikke at være.

Når vi mødes i flokken på vores årskurser eller workshops, så er en væsentlig del af samværet:

1. I iagttagelse og få ord være ærlige med, hvad der er på færde i os - i både krop og sind, både det opløftede og det tunge; der er jo for det meste lidt af hvert på færde.

2. At gå i kroppen/ i bevægelse med det hele. Igennem bevægelse bløde det lidt op, sætte det i flow.

Det er forløsende i sig selv at sige højt i flokken - uden at nogen går i fixer-modus: Jeg hænger i bremsen i dag. Der er det og det på færde, jeg kunne tænke mig at tage mig af. Lige så smittende er det, når én i flokken glad deler: Det kører for mig i dag!

Når vi mødes i flokken, så udveksler vi energi. Da danser, yoga-udforsker og mediterer vi med det, der er. Ikke hvad vi ville ønske var. Men det der ER. Både lort og lagkage som Pernille elsker at udtrykke det. De andre enten spejler, nuancerer eller komplementerer din energi. 

Når vi er sammen om at favne alle de tilstande og energier, der er på færde i gruppen, så vinder vi alle. Så kommer vi fra bevægelsessamværet og fællesmeditationen ind i en helt tredje og opløftet tilstand. 

Vi må huske på, at vi i bund og grund ikke er skabt til det individuelle konkurrencebetonede liv men er fuldblods flokdyr, så derfor er det livsnødvendigt at gå ind i fællesskaber uden bagtanke, konkurrence og præstation. 

I fælleskabet kan vi finde trøst, styrke, glæde, varme, når vi lader konkurrence og præstationsparadigmerne helt ude af ligningen og hopper ombord i det faktum, at vi er alle i samme båd. I denne fælleshed understøtter og løfter vi hinanden.

Læs sidste og afsluttende mail: 24. Tak for nu - og tak for følgeskabet