»Sådan er der så meget, der sker, helt uden at vi skænker det en tanke. Det er næsten en tanke værd…« skrev vi sidste gang. 

Den sætning er startskuddet til at zoome ind på noget af alt det fantastiske liv, der sker i kroppen. Det mest konkrete udtryk for liv og levendehed, er hjerteslaget. 

Barnet i moders liv kan høre og mærke mors hjerte slå hele tiden – og falder til ro, når mors hjerteslag er roligt. 

Elskende lægger deres øre til den elskedes bryst og lytter og mærker rytmen. Og forbinder sig og beroliges.

På samme måde kan vi registrere og forbinde os til vort eget hjerteslag. 

Denne uges fordybelse: Sansning af eget hjerteslag

For nogen registreres den lille rytmiske bevægelse i brystet lige så snart, at opmærksomheden rettes derimod. Andre skal mærke lidt mere efter. Måske lægge sig ned og lukke øjnene, så sansningen kan rettes indefter. Eller måske du skal have hånden på brystet for at kunne fremkalde at mærke hjerteslaget indeni. Ét er sikkert: Det er der!

Forbind dig så næst med, at det er DIT hjerte, der slår. Igen, igen og igen… Helt fra få uger efter undfangelsen til den dag, du dør, slår det.

Helt konkret sker der dette:
Hjertet slapper af og lader sig genopfylde af blod (diastole).
Hjertet trækker sig sammen, klapper ved hjertekamrenes udgang åbner sig og blodet presses ud (systole) i kredsløb.

Udvidelse. Sammentrækning.
Udvidelse. Sammentrækning.
.
.

Læs næste: 6. Øvelse skærper sanserne