7. Ind i hjerteenergien

Så blev urerne stillet på vintertid. Der er stadig gang i efterårsfarverne og dage med højt til himlen, om end der vist er flest grå støvregnsdage. Årstiden og vejrets skiften har indflydelse på krop og sind. I naturen bevæger både planter og dyr sig mod pause og dvale. Og vi mennesker oplever på hver vores måde større indadvendthed, behov for dvælen, måske mere behov for søvn og mere lyst til at fordybe os i indesysler, læsning eller lignende. Det kan være rart at overgive sig til og give sig rum til langsommelighed og fordybelse. Noget løsnes og bliver blødt i både krop og følelsesliv. Og måske det også giver mere tid og nærvær i relationerne?

Ugens fordybelse

I denne uge går vi tættere på hjertet. Du sætter dig tilrette og etablerer HJERTEFOKUS, som du allerede kender det. Dernæst etablerer du HJERTEÅNDEDRÆT - et åndedræt du forestiller dig går ind og ud gennem hjertet. Så vælger du den HJERTEFØLELSE der taler til dig, f.eks.: Fred. Harmoni. Glæde. Kærlighed. Taknemmelighed.

Lyt til en tre minutters guidet intro til meditation her.

Og hvorfor ikke tage meditationen med ud i den friske luft og i lyset, der svinder hastigt dag for dag?

Vi håber, at du siden sidst har fået repeteret dine favoritøvelser, at du drager nytte af dem, og at "hvad vil det egentlig sige, at jeg lytter til min krop" ligger som en lille omsorgsfuld hvisken i din hverdag.

Læs næste: 8. Rytmer og cykler