9. Spejling og klarhed

Mon du har observeret på natur- og kulturrytmerne, der spiller med og mod hinanden, som var vores opfordring til dig i sidste uge? Billedet herover er fra en gåtur i søndags, hvor en fred havde sænket sig over Aalborg. Her var klarhed, ro og harmoni  - som om natur- og kulturrytmerne var i samklang. Og det satte sig i menneskene. Mange stoppede op og tog imod invitationen til at lade øjnene hvile og bare læne sig ind i øjeblikket.

Lad os nu for første gang i dette kursus zoome lidt ind på sindets virkemåde. Som natur- og kulturrytmerne kan stritte i hver sin retning, således kan også kroppen og sindet have forskellige agendaer. 

Denne uges øvelse tager os ind i bevidstheden om de forskellige systemer i os, hvorfra tænkning opstår eller hvorigennem tænkning foregår. Læg stadig mærke til kroppens gensvar, når du bevæger dig rundt i sindet. Klik på linket og lyt til Mette Kolds ca. 5 min. guidning. Det kloge, vise sind

Læs næste: 10. En lyttepraksis - video