You are here

"Det dernede"

Overleveringer om kvindelighed...

Engang for tusinde år siden uddannede kvinder hinanden gennem generationer. Den viden der lå gemt hos en voksen kvinde om, hvad det vil sige at være kvinde, blev overleveret til de unge piger. Små intime detaljer og beskeder blev hvisket, fortalt og vist. Overgangene -den første menstruation, moderskabet, menopausen – i kvindelivet blev fejret og manifesteret gennem ritualer.

Disse overleveringer er mange steder gået tabt, da de patriarkalske religioners fremkomst medførte en fortolkning af den kvindelige seksualitet som farlig og ustyrlig. Ikke mange kvinder lærer af deres mor, af kvinderne i deres slægt, hvad kvindens natur og fulde potentiale består af. Hvordan hun er designet, og hvordan hun kan leve på en nydelsesfuld måde med sin seksualitet.

Både æblet og slangen har været kvindens kraftsymboler, men med kristendommens udbredelse blev der fortalt andre historier, som fratog disse symboler deres kraft. De fleste forbinder i dag æblet og slangen med syndefaldet: Med Eva, der spiste af æblet og slangen der frister Eva. Oprindelig var æblet symbol på kvinden og hendes aldre og slangen var et symbol på kvindens seksualitet og kraft.

Kvindens seksualitet bliver gennem mange år gjort til noget skamfuldt og disse manglende overleveringer gør, at mange kvinder i dag ikke kender til totaliteten af deres seksualitet og det at være kvinde. Kvinder i dag har ikke et nuanceret sprog, som de føler er deres, til at benævne deres fulde kvindelige potentiale.

Hvad kalder vi den?

Hvilke ord har vi fået af vores forældre og af vores samfund til at betegne vores kønsorgan? Mange små piger får ordet tissekone, som egentligt blot betegner en funktion, der på ingen måde betegner organet til fulde. Så har vi ord som fisse og kusse, der for nogen kan synes rå og måske lidt grænseoverskridende, mens de for andre fungerer fint. Dog har de betegnelser vi har til rådighed en tendens til at give denne del af kvindekroppen et noget nedsættende skær. Tag nu et ord som vagina, som betyder skede, der igen betyder hylster. Et hylster er som ofte det, der omgiver, noget der har værdi – og tillægges med denne betydning altså ikke værdi i sig selv. (Vi skal faktisk frem til midten af 1800-tallet inden man i videnskaben opdager det kvindelige æg, indtil da gik man ud fra, at manden plantede sit ”frø” i kvinden, som igen blot var et hylster, en slags opbevaring for barnet). For slet ikke at tale om ord som skamlæber og skamben.

 Nogle gange kan man med fordel låne ord, der ikke har knyttet negative følelser og tunge medbetydninger til sig. Et sådant ord kunne være YONI. Ordet stammer fra sanskrit og er en betegnelse for det kvindelige kønsorgan. For hvordan kan vi få et fortroligt og nydelsesfuld forhold til noget, vi næsten ikke har et sprog for? Eller i hvert tilfælde ikke et sprog, som værdisætter det kvindelige kønsorgan – et sprog som vi føler er vores eget. Vi har brug for ord, som vi føler er vores.

Hvilket ord føles rigtig for dig?

For mange kvinder er yoni ikke en del af kroppen, vi tager ejerskab over, det kan næsten synes som om, at kæresten, manden, gynækologen ved mere om, hvordan vi ser ud, hvor de forskellige dele er placeret, og hvad de kan bruges til. Der rettes ikke megen opmærksomhed mod dette område, hvorfor mange af os heller ikke udnytter alt den visdom, sensitivitet og nydelse, der er knyttet til området. For at dette kan ske må området kultiveres, det må genopdyrkes, og det sker kun, hvis vi retter vores opmærksomhed til vores yoni.

Hvilket sprog kan vi bruge, når hun benævnes? Hvordan ser hun ud? Hvordan er det at røre ved de forskellige dele? Hvad giver mig nydelse? Måske er noget rart på forskellige tidspunkter i cyklus? Hvad har jeg lyst til at lukke ind og hvad har jeg ikke lyst til at lukke ind? Hvad er frugtbart for mig og hvad er ikke frugtbart?

 

Artiklen er skrevet med inspiration fra:

Seksualitet, selvudvikling og tantra – en vestlig vej. Af Neel Fasting

Emergence of the Sensual Woman – awakening Our Erotic Innocence. Af Saida Désilets, PhD.