You are here

Fra dreng til mand

Teenagebogen der giver input omkring alt det, drengene går og tumler med og ikke tør snakke om, når hormonerne tager kontrollen.

Pia Lykke og Mette Kold har – sammen med deres teenagesønner Sebastian & Sebastian – sat ord, viden, refleksioner og svar, på nogle af de mange og ofte svære spørgsmål, der cirkulerer i hovedet på drengen. Målet er ikke at moralisere, men at sætte gang i tanker, snak og bevidst handling. Drengene får ord og billeder på, at de forandringer, som de gennemgår, er de ikke alene om. Der er ingen tabuer og ingen moralisering i bogen, men derimod direkte og ærlige informationer, der er ligetil og i øjenhøjde med drengenes virkelighed.
 En masse aspekter fra drengenes teenageliv og pubertet bliver gennemgået.
 Temaer som: Sport, venner, kærester, fester, hvad sker der med kroppen, hvad er intelligens, hvad er en mand for én osv., bliver taget op, og der øses af spændende baggrundsviden og fakta.
 Bogen er spækket med farver, billeder og illustrationer, der fanger øjnene og interessen – især når man er teenager.

Udtalelser om bogen:

»Oplysnings- og debatbog for teenagedrenge om ungdomsliv, krop, stimulanser mv. Fra 13 år.« »De to kvindelige forfattere udgav i 2009 bogen Fra pige til kvinde, som blev til i dialog med deres teenagedøtre. Denne bog om drengeliv er tilsvarende blevet til i samarbejde med de kvindelige forfatteres teenagesønner. Bogen er opdelt i hovedafsnittene: Ungdomsliv, medier, relationer, det fysiske, stimulanser, destruktive tilstande og selvforståelse. Bogen lægger op til at inspirere drengene til at tage stilling til en række forhold, og teksten rummer både facts og en række spørgsmål med tilhørende forslag til handling... Teksten er velskrevet og sat op i et tiltrækkende layout...« »Sammenligning: Der findes en del bøger for unge om ungdomsliv, kroppen, følelser, rusmidler mv. Denne udmærker sig ved at være lidt bredere i sin tilgang til emnet ungdomsliv, samtidig med at den tekstmæssigt er ganske kortfattet.« »Samlet konklusion: En sober og redelig bog om ungdomsliv for teenagedrenge.«  
Fra lektørudtalelse (11/21) 2 873 614 2 (BS) af Torben Wilhelmsen

 

»Som far til to drenge og Bestyrer på ”Drengehjemmet”, synes jeg det er en fantastisk bog I har skrevet der!
I løbet af livet finder vi mænd ud af (ofte med hjælp fra andre) at det er vigtig at have balance i vores 3 liv: arbejdsliv, privatliv og underliv.
Vi starter med underlivet, der er nemmest at se på og røre ved – og så kommer resten stille og roligt over tid.
Som far til drenge og ”leder” af flokken, er jeg meget bevidst om forskellen mellem at pådutte en teenager en ”samtale” med sin far om de vigtige emner I beskriver og det helt unikke som jeres bog sætter begge parter i stand til, nemlig at lade den unge selv søge og finde temaer der optager ham i jeres bog – og så af egen drift søge yderligere dialog med sin far.« 
Johan de Renouard, konsulent

 

På Mette Kold-hjemmesiden er der butik, hvorfra bogen kan købes for kr. 175: 

Fra dreng til mand

Sammen med bogen kan man med fordel købe et sæt unisex dialogkort:

Teenager - blive den bedste udgave af dig selv.

Bogen findes også i en pigeversion, der dog også er i gang med at blive lavet i en 2. udgave:

Fra pige til kvinde