You are here

Om Time2be

Time2be-platformen er et overflødighedshorn af inspirationer, udfordringer, udforskninger, redskaber og viden inden for emnerne psykologi, meditation, mindfulness, yoga, simple living, bæredygtighed, friluftsliv, brainfood, soulfood, sanselighed, nærvær og kærlighed i vore relationer.

Mette Kold, Cand. psych., ph.d. i sundhedspsykologi & Meditationslærer fra Chopra Center University

Jeg har adskillige gange ændret på teksten, når jeg skulle forklare, hvad Time2be-platformen er for et sted. Det skyldes, at den emnemæssigt stikker af til højre og venstre, alt afhængig af, hvad jeg er optaget af. Til sidst er den således en summering, et meget godt spejl på, hvad jeg har været optaget af gennem livet. Lige nu, august 2017, er de ord, jeg knytter på platformen, følgende: 

Platformen har indtil nu handlet om MENNESKETS INDRE OG RELATIONELLE BÆREDYGTIGHED. Siden permakultur og i mere bred forstand klodens bæredygtighed begyndte at optage mig mere og mere for nogle år siden, så er artikler, links mm. om DEN YDRE BÆREDYGTIGHED også begyndt at vokse organisk her.

Så altså: BÆREDYGTIGHED i meget bred forstand, er det, du her får et væld af inspirationer omkring.

Et af de ord, jeg knyttede til platformen i perioden 2014 (her startede jeg med at putte indhold på platformen) indtil 2017, hvor det optrådte vidt og bredt i medier og faglitteraturen, er LIVSDUELIGHED. Da var ordene:

Livsduelighed er blevet tidens overbegreb for, hvad glæde og trivsel handler om. Og det er faktisk et rigtig godt ord! Vi har her på Time2be-platformen besluttet at cutte modeord, diagnoser, forbud og nemme løsninger - og opfordrer istedet til, at vi hver især tager ansvar for at være autentiske og tro mod egne værdier gennem livets mange ups and downs. Og i stedet for at flagre i vinden og være slave af selvhjælpslitteraturens »7 trin til...«, samt motion- og sund kost litteraturens trends, der mest er båret af kommercielle interesser, så tror vi på, at det er mere vigtigt at være robust forankret i det naturlige i os selv, således at det er en indefravoksende kraft, der gør os robuste og duelige. 

 

Kærlig hilsen

Mette Kold

 

Læs brochure, der kort beskriver Time2be-platformen indhold og formål

Læs brochure om mig

Vil du vide mere om mine aktiviteter, så gå til www.mettekold.dk

 

PS.: Læs her et lille kuriosum om Time2be...

PPS. Husk at tilmelde dig nyhedsbrev, se nederst. En dag kommer jeg sikkert systematisk igang med at fortælle, når der kommer nyt på platformen. Lige nu skriver jeg spontant, når jeg har lyst :-)