You are here

Et kuriosum

I 2004, da Søren Schandorf og jeg havde visionen om at dukke op hver dag i folks indboks med en lille ny historie, et frirum til bare at VÆRE, en stund uden tid, rum, mål og gøren, en meditativ stund - og følgelig kaldte hjemmesiden for »Time2be«, var vi på udkig efter et godt ur-billede. Vi faldt over og købte dette her:

Det blev indarbejdet i dengangs logo, vi brugte klip af og hele uret i forskellige fortællinger. Ordet var i moderne sprog synonymt med vores brand. 

I 2015 opdager Søren, at uret stammer fra det kendte klokketårn i Bern, hvor Einstein levede og arbejdede, nemlig fra dette tårn:

Vi har tilladt os at låne dette billede fra: https://www.expedia.no/Zeitglockenturm-Bern.d6067817.Severdigheter

Hvad mere morsomt er, at der er en historie om, hvordan Einstein fik ideen til relativitetsteorien:

Året er 1905. Einstein arbejder på patentkontoret i Bern i Schweiz, hvor han gennemgår patentansøgninger. Han har mange gange som teenager fantaseret om, hvad det vil sige at rejse på en lysstråle. Schweizerne og hele Europa er meget optaget af spørgsmålet om synkronisering af ure, et emne Einstein havde diskuteret med en kollega på arbejdet. Da han i bussen kigger tilbage på det berømte klokketårn i Bern, dá er det han forestiller sig, hvad der ville ske, hvis bussen rejste med lysets hastighed. Når man når lystes hastighed vil viserne på uret stå stille. Han skrev ”A storm broke loose in my mind” og få uger senere var den specielle relativitetsteori beskrevet.

Der eksisterer en youtube-video, der forklare Einsteins indfald og viser en række billeder af klokketårnet og uret, fra ca. 4 minutter inde i filmen og 5 minutter frem. Kig med, hvis du har lyst: https://www.youtube.com/watch?v=NyK5SG9rwWI

Vi var lidt benovede over, at dette her ur så mange år senere talte til os omkring tidløshed og tid som en relativ størrelse. Helt uden at kende til Einsteins specielle oplevelse med dét ur.

Det kan noget, det ur!

Og paradoksalt nok helt i modsætning til, hvad ures funktion typisk kommer til at blive, nemlig at fastholde os i illusionen, at tid er lineær, virkelig, knap og en størrelse, man skal leve som slave af.

Sørens og mine oprindelige 6 x 28 fortællinger ligger her på platformen til fri afbenyttelse: http://time2be.dk/sundhed-balance/tid-til-naervaer-onlineboger-0

Vi udvalgte senere i 2004 vores yndlingsfortællinger og samlede dem til bogen Tid til nærvær. Den kan købes i butikken på www.mette.kold

Jeg har beholdt navnet Time2be som forlagsnavn og som navnet på denne faglige platform, hvor ønsket er at invitere dig som læser ind i et tidløst rum, hvor du kan synke indefter lade dig inspirere og beskæftige dig med det at være menneske og ønske at trives godt.