You are here

Hvad er smerte?

Hvert element nævnt i modellen, jfr. fremhævelsen nedenfor, vil nu blive gennemgået:

Definition

Den mest almindelige definition af smerte lyder: ”Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse” (forfatternes egen oversættelse, fra International Association for the Study of Pain). 

Smerte defineres som en oplevelse, der fremtræder i vores bevidsthed. Den består af dels et ubehageligt somatisk eller kropsligt aspekt og dels et ubehageligt emotionelt eller følelsesmæssigt aspekt. Det er derfor ikke kun den fysiske fornemmelse i sig selv, der udgør smerteoplevelsen. Det er samtidig også det følelsesmæssige ubehag, som følger den fysiske fornemmelse. Smerte er således en kropsligt baseret helhedsoplevelse.

Man skelner imellem smertesansning, også kaldet nociception og så den mere komplekse smerteperception. Nociception er den påvirkning, som aktiverer smertereceptorerne, altså de nerveender, som er sensitive overfor stimuli, og som via nervesystemet aktiverer hjernen. Nociception i sig selv er ikke tilstrækkeligt til at fremkalde smerte. Nociceptionen skal være af en sådan intensitet, at det resulterer i en bevidst oplevelse. Smerteperceptionen er derimod smerteoplevelsen i hele dens kompleksitet bestående af både biologiske, psykologiske og sociale faktorer (Dahl, Arendt-Nielsen og Staehelin Jensen, 2009).

Alle sanser påvirkes. De fleste smerteramte vil nikke genkendende til, at hørelsen er påvirket. Man  kan måske ikke have høje lyde, skarpe lyde eller mange lydkilder på én gang. Baggrundsstøj man normalt filtrerer fra, vil stresse unødigt. Meget hurtigt føler man sig med andre ord auditivt overbelastet. Visuelt kan skarpt lys gøre ondt, der kan være slør for øjnene, det bliver sværere at holde et visuelt fokus, så også computerarbejde og læsning kan føles som en belastning. Smags- og lugtesans kan være påvirket, enten i form af at være bedøvet, eller i form af at være oversensitiv. Og endelig, den kinæstetiske sans, krops-følesansen, kan være stærkt påvirket. At blive rørt ved føles næsten stød-agtigt. Et håndtryk giver jag gennem hele kroppen. Kulde-varme oplevelsen er forstyrret. 

Klassifikation

IASP-taksonomien for kroniske smerter blev udviklet så sent som i 2012. Der pågår p.t. en del arbejde indenfor IASP i samarbejde med WHO (World Health Organization), idet der i 2018 skal være lavet en opdatering fra 10. til 11. version af den internationale sygdomsklassifikation ICD10. I oversigt så inddeles fremtidens smertedefinition højst sandsynligt i disse 7 hovedkategorier (Treede et al., 2015):

  1. Kronisk primær smerte
  2. Kronisk cancer-relateret smerte
  3. Kronisk post-operativ og posttraumatisk smerte
  4. Kronisk neuropatisk smerte
  5. Kronisk sekundær hovedpine og/eller orofacial smerte
  6. Kronisk sekundær visceral smerte
  7. Kronisk sekundær bevægeapparatssmerte

Man taler om kronisk smerte, når der har været smerte og funktionshandicap i mere end tre-seks måneder. Danske befolkningsundersøgelser fra 2000 og 2005 har vist, at ca. 20 % af den voksne befolkning lider af kroniske smerter (Sjøgren, Ekholm, Peuckmann og Grønbaek, 2009). Non-magligne kroniske smerter (dvs. smerter som ikke er forårsaget af cancer) forekommer dobbelt så ofte hos kvinder som hos mænd, hvilket antages at have både biologiske og psykosociale årsager (International Association for the Study of Pain & Crombie, 1999).

Kroniske smerter er de smerter, som er til stede på trods af, at man har forsøgt at finde og behandle årsagen til smerten. For at en smerte betegnes som kronisk behøver den ikke at være til stede konstant, men det er den samme genkendelige smerte, som skal have været til stede enten konstant eller være kommet og gået regelmæssigt eller uregelmæssigt i en periode på mindst seks måneder.

Ætiologi

Kroniske smerter kan ledsage anden sygdom og skade, eller det kan være en sygdom i sig selv. De kan skyldes, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter, eller at der er sket skade på det perifere nervesystem med neurogene smerter til følge. Da nervesystemet er plastisk er der altid en risiko for, at en akut smerte kan udvikle sig til en kronisk smerte, og forskning tyder på, at langvarige smerter sensibiliserer nervesystemet, så det bliver mere følsomt overfor nye smerter (Giamberardino, 2003; Winnard, Dmitrieva og Berkley, 2006). Det, man formoder kan ske, er, at såkaldte slumrende nerveender vækkes og begynder at registrere smerte, så det der tidligere oplevedes som helt normalt nu opleves som smerte, eller at der sker en forandring, som kan medføre, at smerteimpulser sendes af sted på trods af, at årsagen til smerten er fjernet (Dahl, Arendt-Nielsen og Staehelin Jensen, 2009).

Kroniske smerter er ikke bare en langvarig akut smerte. Det er en langvarig og for nogen livsvarig tilstand med smerter, lidelse og funktionsnedsættelse. Tidligere var der en tradition for at skelne imellem smerter med en overvejende fysiologisk årsagsforklaring og smerter med en overvejende psykologisk eller social årsagsforklaring. I dag ved man dog bedre og taler i stedet om kroniske smerter uden kendt årsag. Det betyder dog ikke, at der aldrig kan være tale om en psykisk lidelse som årsag til smertesymptomer, men diagnosen af en psykisk lidelse skal stilles med samme grundighed som diagnosen af en fysisk lidelse og på baggrund af selvstændige symptomer. Diagnosen kan ikke blot stilles i mangel af bedre, når der ikke kan findes en fysisk forklaring på smerterne (Gatchel, Peng, Peters, Fuchs & Turk, 2007).

Måling

Oplevelsen af smerte er subjektiv og kan ikke deles med andre. Det gør det derfor også vanskeligt at måle og sammenligne smerter. Når man alligevel forsøger at kvantificere smerter, så gøres det oftest ved hjælp af en skala fra 0-10. De to mest anvendte skalaer til mål af smerter er visuel analog scale og NRS (numeric rating scale). VAS er en 10 cm lang linje, som går fra ”Ingen smerter” til ”Værst tænkelige smerter”. Den smerteramte bliver bedt om at sætte et kryds på linjen, på det sted som bedst repræsenterer smerteniveauet og herefter anvendes en lineal til at fastslå det præcise smertemål. NRS er en skala som går fra 0 til 10, og hvor 0 repræsenterer ingen smerter og 10 repræsenterer værst tænkelige smerte. Den smerteramte bliver så bedt om at sætte kryds ved det tal, som bedst repræsenterer smerteniveauet. VAS giver det mest præcise smertemål, men kræver samtidig, at man har en visuel linje på præcis 10 cm, hvorimod NRS er mere fleksibel at bruge. Den kan f.eks. benyttes ved telefonkonsultation. Undersøgelser har vist, at der ikke er signifikant forskel i anvendelsen af de to skalaer (Downie et al., 1978). Dette mål gør det muligt at vurdere den enkeltes smerteintensitet og smerteubehag over tid og dermed også effekten af en eventuel smertebehandling.

Det kvantitative smertemål kan med fordel suppleres af en mere kvalitativ smertebeskrivelse eller med udtryk og beskrivelser hentet fra metaforer. Der findes også spørgeskemaer, der kan give et mere detaljeret indtryk af smerterne, f.eks. McGill pain Questionnaire (Melzack, 1975).

Kronisk smerteramt

Foto: Istock

Det vil ofte være svært at se på personer, hvis de lider af kroniske smerter, og man taler derfor også om de ”skjulte” smerter. Forværres smerterne, kan udtrykket med tiden minde mere og mere om en depression, hvor udtrykket kan være påvirket af nedtrykthed, modløshed, passivitet og tilbagetrukkethed, hvilket er både uhensigtsmæssigt og hæmmende i forhold til situationen og behandlingen. De ”skjulte” smerter kan ofte give kronisk smerteramte problemer i mødet med andre, det kan være både familie, venner, behandlere og sagsbehandlere mm. Det kan være svært for andre at tro på, at man kan se helt almindelig ud, hvis man har virkelig stærke smerter. Mange patienter med kroniske smerter har oplevet, at de føler sig mistænkeliggjort, ikke bliver taget alvorligt, eller at det ligefrem opfattes af andre som noget, der bare foregår ”inde i hovedet” på dem. Psykologen starter således ofte ud med en hårdt prøvet klient, der sågar kan hænde at mistro sig selv og det vedkommende smertemæssigt oplever.