You are here

Yoga til smertehåndtering

Når man har hyppigt tilbagevendende eller måske endda kroniske smerter, er blid, accepterende, flowagtig yoga en rigtig god lindrende bevægeform.

I afsnit 1 har vi lagt fem små videoer af nogle af de yogaøvelser, vi har erfaring med er rigtig gode for smerteramte. Selve yogastillingen er selvfølgelig vigtig, men måden hvorpå, du laver øvelserne, er mindst lige så vigtig; det fremgår tydeligt af videoerne. Den første video demonstrerer derudover i detaljen en måde at bruge sit åndedrag på, når du vil fordybe effekten, uanset hvilken øvelse, du laver, så start ud med at se den.

Vi har sammensat et program, som du kan lave hjemme, jfr. afsnittene 2-8. Det vil være en god idé at gøre hver serie dagligt i en uge i træk, før du går til den næste serie, dvs. bruge ca. 7 uger på at tilegne dig øvelserne. Så kender kroppen nemlig øvelserne rigtig godt, og du kan profitere optimalt af dem.